Billeder – sådan gør du

Men’s Sections hjemmeside præsenterer under “Billeder” en lang række fotogallerier, hvoraf de fleste – indtil videre – er nuppet i tiden fra 2002 til 2010, deromkring. Dertil mange nye fra de seneste år.

Flere af billederne har systemet beskåret hårdt i top og bund, men det er der råd for – og dobbelt gevinst. Ved at holde curseren hen over det enkelte foto popper en billedtekst op, så man kan se, hvad motivet er. Og med et enkelt klik på billedet dukker det op i stort format – inklusive billedtekst.

Oven i købet kan man med pilene ude i siderne køre frem og tilbage i galleriet uden at skulle tilbage til udgangspunktet.

Billedteksterne er ikke på plads endnu, da opgaven er meget tidkrævende – men det kommer…